Mission

I SPöJS genbruger jeg tekstiler - sengetøj, tøj, tasker, håndklæder, duge, gardiner... ja alt tekstil som kan genbruges eller bare bruges. Min erfaring er at mange har materialer liggende som de en gang havde et mål og en tanke med, men som de aldrig har fået gennemført og nu ligger det bare og samler støv. Disse materiale har jeg fået en del af og de er jo produceret, så vi har brugt ressourcer på dem, så lad os få dem i brug.

 

Det overordnede mål med SPöJS er at bidrage til at vi producerer færre materialer og på den måde passe bedre på vores miljø og klima.

 

Et andet mål er at være med til at ændre vores tanke om genbrug. Jeg vil gerne vise at tekstiler kan få nyt liv, bruges på ny og skabe glæde hos andre. Mit produktkatalog ændrer sig løbende og jeg følger ikke moden i farver, modeller og materialer. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre med genbrug, det meste er jo noget som er af ældre dato, sorteret ud af skabet og givet væk. Men hvis du er modig nok til at skabe din egen smag og stil, så er det muligt at du finder noget hos mig som du kan bruge.

 

Jeg vil gerne have det sjovt med det jeg laver og jeg kan lide at skabe noget. Derfor vælger jeg at sy det som jeg synes er fedt og som jeg har lyst til at prøve at skabe ud af de materialer jeg har på lager. Gentagelser er ikke en af mine spidskompetencer, derfor bliver mine ting unikke - “one of af kind”, der bliver simpelthen kun EN AF HVER.

 

Det enkle og farver kan jeg bedst lide, derfor er mine produktioner oftest i et enkelt design uden for mange detaljer, men gerne med farver og mønstre, måske kombineret på en sjov måde.